Boligselskab dropper byggeri af nye billige boliger
Det er nu, der skal handles, siger Københavns overborgmester, Lars Weiss (S).
Sådan her skulle bofællesskabet Urbania se ud. Det var tegnet og sendt i udbud, men byggeriet er indtil videre droppet.
Foto: Tegnestuen VandkunstenÅbn Billedefremviser
16. maj kl. 12.33
Af Signe Mai Vilsbøll, Artikel fra TV2.dk
Drømmen om Urbania bliver endelig til virkelighed.
Sådan lød det i 2023, da den frivillige forening Urbania CPH efter mange års venten fik en aftale i hus med det almene boligselskab AKB København og Københavns Kommune, der gav grønt lys til opførslen af et bofællesskab på Nørrebro.
Men bofællesskabsdrømmene lader til at blive knust. I hvert fald for nu.
- Det er mega frustrerende. Det eneste, der manglede nu, var, at den almene ramme matchede det, byggeriet koster, siger stifter af Urbania CPH, Mette Kærulf Lorentzen.
Byggeriet af bofællesskabet skulle være sat i gang i februar i år, så der kunne bydes velkommen til cirka 300 beboere i slutningen af 2026, men det er netop besluttet, at projektet i stedet lægges på is, fortæller Mikkel Warming formand for den AKB København, der ejer grunden.
Boligorganisationen har aflyst det planlagte udbud, fordi økonomien i projektet ikke hænger sammen.
- Vi kan ikke opføre almene boliger på vores grunde lige nu, siger Mikkel Warming.
Længe undervejs
Urbania CPH har aktuelt 320 medlemmer, som havde håbet på at se gravemaskinerne køre ind på grunden i februar, for det var i første omgang planen.
Den frivillige forening har været i gang siden 2010, hvor stifterne bag ledte efter en byggegrund.
Ambitionen var at sætte bæredygtighed i fokus for byggeriet af 88 mindre, almene boliger med store fællesområder til både familier, enlige, ældre og unge.
- Ideen var, at man skulle bo på en ny måde med fokus på fællesskab. Bo lidt mindre og dele mere, fortæller arkitekt og medstifter af Urbania, Mette Kærulf Loretzen.
Der var planer om grønne facader og masser af fællesområder i bofællesskabet Urbania.
Foto: Tegnestuen VandkunstenÅbn Billedefremviser
Grunden fandt foreningen hos AKB København. Senere blev boligområdet skitseret af arkitekter fra Tegnestuen Vandkunsten, der både tegnede fælleskøkken, værksted og spisesal ind i bygningen med store glaspartier, grøn facade og små forhaver.
Der har været mange bump på vejen, så Mette Kærulf Lorentzen var glad, da projektet lå klar til udbud. Hun ærgrer sig over, at det igen er uvist, om byggeriet af det almene bofællesskab nogensinde kan realiseres.
Få almene byggerier i gang
Bofællesskabsprojektet er bare et af flere almene byggerier, der i øjeblikket må droppes, fordi byggeomkostningerne overstiger det økonomiske rammebeløb, som almene boligforeninger har at bygge for.
Flere almene boligforeninger fortæller, at byggeriet af nye billige lejeboliger er gået i stå, og den lave aktivitet i det almene nybyggeri bekræftes af en ny analyse, som brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder står bag.
Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er niveauet af alment byggeri de senere år været historisk lavt, til trods for at politikere på Christiansborg og i kommunerne i årevis har lovet flere betalelige lejeboliger i landets store byer.
Og problemet vokser, siger Mikkel Warming:
- Vi har sværere ved at realisere byggeri i dag, end vi havde for et år siden. Det er et kæmpe problem, som får stigende betydning, for efterspørgslen efter billige boliger bliver ved med at være der. Vi kommer til at mangle dem i ekstrem grad om 10, 20 og 30 år.
Ultimativt vil byggestoppet i den almene sektor påvirke en by som København negativt, fordi manglen på billige boliger vil presse lav- og mellemindkomster, pensionister og unge ud af byen, mener Mikkel Warming.
Byggeri skal tilpasses
De kommende måneder skal Urbania, AKB København og kommunen i samarbejde finde ud af, om der er mulighed for at ændre tilpas meget på byggeriet, til at prisen kommer nærmere det økonomiske rammebeløb, som almene boligselskaber skal holde sig inden for, når de bygger nyt.
- Måske kan vi komme ned i pris. Det håber vi, og vi skal nok arbejde for det, men vi ved det faktisk ikke lige nu. Det kræver nok, at kommunen frafalder nogle af de krav, de normalt har til byggerier, forklarer Mikkel Warming.
Hvis det er muligt at tilpasse byggeriet, så det bliver billigere, hvad er så problemet?
- For det første er det ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Det skal meget ned i pris. Og så har det altså også konsekvenser, hvis man ændrer i de krav, kommunen normalt har til byggerier. Det er jo krav, der stilles af en grund, lyder det fra Mikkel Warming.
Mikkel Warming fortæller, at lavest indkomne bud på byggeriet var 18 procent højere end rammen, mens højeste bud var markant over. Både boligselskabsformanden og stifter af Urbania, Mette Kærulf Lorentzen, håber, at politikerne på Christiansborg hæver den økonomiske ramme, det såkaldte maksimumbeløb.
- Kloge folk siger, at det kan landes på den måde, det er lige nu, hvis rammebeløbet hæves bare en anelse.
10.000 boliger frem mod 2036
Det er også meldingen hos de almene boligselskaber KAB og fsb og også Københavns overborgmester, der anerkender, at der ikke bliver bygget nok nye almene boliger i disse år.
Gør I nok for at sikre, at der bliver bygget billige boliger?
- Vi stiller grundkapital til rådighed og drejer på alle de knapper, vi kan, for at fremme det almene boligbyggeri. Vi har speederen i bund på det, vi har at pille ved, men vi kan ikke ophæve de økonomiske naturlove. Der er et rammebeløb, og det koster noget at opføre byggeri, siger Lars Weiss, der lover, at kommunen vil gøre alt for at leve op til målet om at "skabe plads" til 10.000 almene boliger frem mod 2026.
I efteråret 2022 fik kommuner midlertidig bemyndigelse til at lade almene boligselskaber overskride maksimumbeløbet med 20 procent på de byggeprojekter, som var i gang med at blive godkendt, fordi byggeomkostningerne allerede på daværende tidspunkt pressede alment byggeri. Særloven var ifølge BL med til at realisere en håndfuld boliger, men den udløb i 2024. Det er den slags handling, Lars Weiss kalder på:
- Man er nødt til at hæve maksimumbeløbet. Det er den fuldstændig nødvendige vej frem, og det er nu, der skal handles.
TV 2 har spurgt boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), hvordan hun forholder sig til de problemer, som selskaber i den almene sektor skitserer. Hun har endnu ikke haft mulighed for at svare på spørgsmål fra TV 2.